PÅ TVÆRS AF HISTORIER

Jeg har oversat På tværs af historier, en digtsamling af en af afropessimismens centrale skikkelser. Som Franks B. Wilderson III's rejse mod omfavnelsen af “verdens ende” begynder digtsamlingen i Sydafrika under apartheid og ender ved politiets likvidering af Oscar Grant i Oakland et par år før Black Lives Matter.

På tværs af historier udkom oprindeligt som chapbook på Commune Editions. Denne udgave er markant anderledes, da Wildersons introduktioner – fundet rundt omkring på nettet, youtube, podcasts osv. – til hvert digt også er oversat. Introerne kan af og til læses selvstændigt, som miniessays, andre gange giver de vigtig kontekst til digtene.